Til forsiden
Til forsiden
Sitemap
Udskriv siden
UK
På dansk - Forsiden
in Finnish
in German
SE
Login agenter
Topbillede1.jpg

Palletering af aviser kom i mål

 

Berlingske Avistryk A/S er blandt de mest avancerede avisrotationstrykkerier i Danmark.

Virksomheden har trykkerier i Kolding, Hvidovre, Slagelse og Struer. 35 medarbejdere bemander trykkeriet i Struer som har eksisteret siden 2000. Her trykkes der 25 forskellige aviser hver dag i små oplag og med mange skift.

Det bliver til flere millioner aviser - faktisk palleteres der i dag 20 tons aviser på bare seks timer.

Sådan har det ikke altid været. På et tidspunkt var man nødt til at omlægge produktionen af aviser og andre tryksager, bl.a. for overholde specifikke regler inden for arbejdsmiljø-lovgivningen. På avismarkedet er det samtidig altafgørende, at palleteringen af aviser foregår med høj hastighed.

 

Traditionelt mekanisk palleteringsanlæg
Berlingske Avistryk overvejede en robotløsning, men besluttede sig for et palleteringsanlæg fra DAN-Palletiser, bestående af to MK6 pallelastere, til automatisk at sætte avisbundter på paller. Økonomi, høj kapacitet og driftssikkerhed var medvirkende faktorer til dette valg.

 

 


Berlingske


Berlinsgke

Det var et led i projektet, at ca. 20% af produktionen skulle kunne palleteres i løse bundter. Papiret var af en speciel tynd type, og det viste sig, med parternes fælles hjælp, at palletering i løse bundter med denne papirtype simpelthen ikke kunne lade sig gøre.

 

“DAN-Palletiser indkaldte til et projektmøde. Firmaet kom op med en ny løsning og gjorde en kæmpeindsats for at projektet i sidste ende kunne lykkes”, forklarer technical manager, Klaus E. Møller, Berlingske Avistryk A/S.

 

I et tæt samarbejde med Berlingske Avistryk udviklede DAN-Palletiser i løbet projektet et nyt opsæt som løste udfordringen.


Man foretog nogle ombygninger og foreslog at avisbundterne skulle “strappes” i bundter af kvartfals på den lange led. Denne løsning kunne Berlingske Avistryk godt acceptere, men virksomheden havde ikke udstyret til det.


“DAN-Palletiser gav ikke op og sikrede projektet ved at investere i en omsnøringsmaskine. På den måde palleterer vi nu bundter af kvartfals, snøret på den lange led. I starten var trykkerne skeptiske, men nu kører det bare”, siger technical manager, Klaus E. Møller, Berlingske Avistryk A/S.

 

Bundterne transporteres på pallerullebaner til palleteringsanlægget og der dannes et mønster i arm 1 sektionen. Når møsteret er klar skubbes det ud på lasteplanet. Elevatoren kører op/ned. Når elevatoren er over pallen, kører lasteplanet frem. Nu kører elevatoren ned over pallen, og produktet bliver holdt på fire sider, mens lasteplanet trækkes tilbage og laget overføres på pallen. Dette gentager sig til pallen er fuld.

 

 

videoarkiv
bundUnderside.png
DAN-PALLETISER A/S | BORGERGADE 17 | DK-4241 VEMMELEV| DENMARK | TEL. +45 5838 2193 | FAX +45 5838 2826
www.dan-palletiser.dk - Industrier - Grafisk - Berlingske Avistryk A/S