DAN-Palletiser udvikler og producerer interne transportsystemer i verdensklasse i form af pallelastere, pakke- og pallebaner og palleelevatorer.
Kunder fra hele verden har i årevis anvendt vores palleteringssystemer. Vi leverer løsninger til nogle af verdens største producenter og distributører inden for fødevare- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefoderindustrien.
Vi fokuserer på at imødekomme producenternes individuelle krav til palletering for derved at opnå et perfekt tilpasset internt transportsystem – uanset hvilke udfordringer vi sammen med vores kunde står overfor.
Udfordringerne, og dermed efterspørgslen efter palleteringsløsninger, kan skyldes et ønske om at minimere produktionsomkostningerne og sikre en øget produktionskapacitet.
Der kan også være tale om krav til high volume produktion, et ønske om bedre logistik og effektivitet eller ændringer for at kunne overholde specifikke regler inden for arbejdsmiljølovgivningen.
