• sales@dan-palletiser.dk
  • Ring til os: +45 5838 2193

 

Scan AB

Akkumulerende rullebanesystem

Fuldautomatisk baneanlæg håndterer 25.000 kasser af forskellig vægt i døgnet hos Scan AB i Kristianstad.

Scan AB er en del af HKScan-koncernen, som er en af Nordeuropas største fødevarevirksomheder inden for produktion og salg af bl.a. fersk kød og charcuterivarer.

Anlægget i Kristianstad er et af koncernens største og beskæftiger omkring 750 medarbejdere.

 

Fuldautomatisk proces

For at opnå en mere effektiv produktion ønskede Scan at optimere paknings- og køleprocessen og besluttede at investere i nye akkumulerende rullebaner.

Dan Palletiser besidder mere end 30 års erfaring i teknik vedrørende akkumulering af kasser med forskellig vægt, så valget faldt meget naturligt på et fuldautomatisk baneanlæg fra Dan Palletiser. Det resulterede i en levering på 200 meter rullebaner og båndbaner til Kristianstad.

”Dan Palletiser tilbød med deres fuldautomatiske baneanlæg det absolut bedste system for os, samtidig med at de havde fuld styr på teknikken vedr. akkumuleringen, hvilket var et must for os”, forklarer Per Wirstam, projekleder, Scan AB..


SRS lådor (plastkasser)

Varerne pakkes manuelt i kartoner og SRS lådor (plastkasser) som varierer i vægt fra 3-4 kg op til 30 kg. Størrelsen på plastkasserne er hhv. 600x400 mm og 400x300 mm.

Når råvarerne føres ind på lager, foretages indlagringen med vægtkontrol, hvilket sikrer, at der er overensstemmelse mellem kassernes faktiske indhold og det, der er registreret i lagersystemet. Derefter transporteres kasserne med ferskvarerne videre på banesystemet igennem zoner med forskellige temperaturer.

Dette stiller høje krav til driftssikkerheden grundet produkternes holdbarhed, og det er her at akkumuleringen af de forskellige kassers størrelse spiller ind, så produktionsflowet bevares.

”Vi kører toholdsskift og producerer over 25.000 kasser i døgnet, hvilket svarer til en kapacitet på 28 kasser pr. minut. Det kræver et fleksibelt system og stiller store krav til driftsikkerheden. Vi er utroligt tilfredse med det fuldautomatiske rullebanesystem fra Dan Palletiser”, siger Per Wirstam, projekleder, Scan AB..

Scan AB crates palle
Scan AB meat crates

Dan Palletiser A/S

Kunder fra hele verden har i årevis anvendt vores palleteringssystemer. Vi leverer løsninger til nogle af verdens største producenter og engrosfirmaer inden for føde- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefoderindustrien.

Kontakt

Industrivej 12
4241 Vemmelev
Danmark

+45 5838 2193

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

8.00 - 16.00

CVR nr.: DK 38 77 67 46

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og relevante informationer fra Dan Palletiser direkte i din mailboks. Tilmeld dig her - du kan til enhver tid afmelde dig igen.