Plug and play-løsning palleterer knækbrød
Effektiv palletering af Wasa knækbrød
Barilla-fabrikken var udfordret af, at palleteringen på en af produktionslinjerne foregik manuelt. Ikke alene krævede linjen store vedligeholdelses-
omkostninger, medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø var også langt fra optimalt. Det skulle der ændres på, og produktionen skulle effektiviseres på den pågældende produktionslinje uden at det ville berøre fabrikkens øvrige linjer.
Palleteringen automatiseret
Installeret og indkørt på én uge
Forskellige kartonstørrelser og pallemønstre
Brugervenlig og nem at betjene
Udfordring
Palleteringen på en af produktionslinjerne foregik manuelt, og der var mange gensidige tunge løft for medarbejderne.
Løsning
Sammen med DAN Palletiser har Barilla A/S forbundet den manuelle linje til en fuldautomatiseret pallelaster.
Gevinst
Pallelasteren har gjort at produktionen er blevet effektiviseret, og der er nu ingen tunge løft for medarbejderne.
I dag er den manuelle pallehåndtering på linjen således en saga blot, og i stedet varetager en fuldautomatisk palleteringsløsning nu arbejdet. Palleteringsanlægget, der består af en MK1 pallelaster med tilhørende pallemagasin og arkføder, er udstyret med en CE-godkendt sikkerhedsafskærmning og placeret for enden af en rullebane, hvor det varsomt håndterer de skrøbelige pakker med knækbrød og anbringer dem på paller.
”Det samlede anlæg blev testet med de originale produkter før levering, så vi var sikre på, at kunden fik en løsning, der fungerede optimalt, ikke kun på papiret, men også i praksis."
Simon Rune Sørensen, COO, DAN Palletiser
"Vi sikrede os, at alt virkede efter hensigten, og at anlægget let og hurtigt ville kunne omstilles til andre produkter ved at skifte mellem de programmer, vi på forhånd har lagt i.”
Han nævner anlæggets høje brugervenlighed og store fleksibilitet som den helt store fordel ved det nye anlæg:
”Pallelasteren er meget brugervenlig og nem at betjene, og det tager ikke mere end 30 sekunder for en medarbejder at omstille anlægget fra et pallemønster til et andet.”
Også hos Barilla er man begejstret for palleteringsanlægget, som blev installeret og indkørt i det eksisterende produktionsmiljø i løbet af en uge. Det var tilbage i 2012, og ifølge Wasa-producentens ledelse har det kørt upåklageligt lige siden:
“Vi har reduceret vedligeholdelsesomkostningerne på linjen markant, så de i dag er meget lave. Og vores produktions- og serviceafdeling er meget tilfredse med installationen fra DAN Palletiser,”
Lars Åkerström, Projektleder, Barilla
Cases til inspiration
Med dedikerede medarbejdere sikrer vi effektiv service på højeste niveau, uanset hvor i verden du befinder dig.
Ring til os på +45 58 38 21 93
Kontakt os
Vi sidder klar til at svare på dine
spørgsmål samt tage en uforpligtende
snak om mulighederne for
automatisk palletering i din virksomhed.