• sales@dan-palletiser.dk
  • Ring til os: +45 5838 2193

 

Kasser

Kasser kan være mange ting. De kan være høje eller lave, de kan være aflange eller kvadratiske, flade eller tykke. Lige meget hvad, har vi en maskine der kan palletere dem i det ønskede pallemønster.

Ring til os på +45 5838 2193 og lad os få en snak om jeres produkter og jeres behov.

Nedenfor, kan du læse mere om de maskiner, som er velegnede til palletering af kasser.

MK4

MK4 A1 2MK4 A1 1
 

Palleteringsrobot til palletering af kasser

  • Op til 4 rækker/min
  • Fuldautomatisk pallelaster

Tekniske Data

  • Kapacitet: Op til 4 rækker/min.
  • Indløbshøjde: Fra 600 mm
  • Udløbshøjde: 0 mm
  • Max. fuldpalle højde: 1600 mm inkl. palle 

 

Konstruktion

En MK4 er specielt konstrueret til at palletere runde eller firkantede spande og dåser, men den kan også palletere kasser. Den er dermed ideel, hvis man f.eks. producerer maling både i store spande, der sættes direkte på pallen, og i mindre dåser, der kommes i kasser inden palleteringen. En MK4 pallelaster kan palletere på både EUR paller, ½ paller, ¼ paller og industripaller (1000x1200 mm). Den kan palletere op til 240 rækker på en time og det er muligt at køre 25 forskellige pallemønstre, som man kan konfigurere og vælge imellem på operatørpanelet. En MK4 pallelaster er lille og kompakt og kræver ikke meget plads. Den er modulopbygget, og man kan vælge forskellige typer tilbehør efter behov og efter, hvor meget plads man har til rådighed. Den kan f.eks. udstyres med automatisk hankekontrol, så alle hanke altid vender samme vej. Den konstrueres, så den passer 100% til omgivelserne. Indløbs- og udløbsbaner kan sammensættes, vinkles, hæves og sænkes på et utal af måder - så selvom man syntes pladsen er trang, er der gode chancer for, at en MK4 kan passe ind alligevel.

 

Funktion

Produkterne kører fra en fyldemaskine eller pakkemaskine ind på indløbsbanen og videre ind i pallelasteren. Når der er samlet én række, skubbes den videre ud på pallen af en pusher-arm. Pusher-armen er forsynet med en plasticskinne, der har samme form som det runde produkt, der palleteres. Dette sikrer, at produktet bliver hvor det skal. Rækkerne rettes til automatisk, så produkterne står korrekt ovenpå hinanden. Pallen kan derefter vikles, køres på lager og transporteres sikkert ud til kunden. Der bliver på intet tidspunkt løftet, hevet eller trukket i produktet, så der er ikke risiko for, at lågene ryger af. Dette gør pallelasteren til den mest skånsomme form for palletering.

 

Semi- eller fuldautomatisk

MK4 findes både i en fuldautomatisk og en semiautomatisk udgave: På den semi-automatiske model køres pallen ind i pallelasteren med en palleløfter og fjernes igen på samme vis, når pallen er færdigpalleteret. På den fuld-automatiske model kører den tomme palle via en bane fra et pallemagasin og ind i pallelasteren. Når den er færdigpalleteret kører den igen videre af en dreven bane til afhentningsstedet.

 

Egenproduktion

Maskinerne tegnes af erfarne mekaniske og elektriske konstruktører hos DAN Palletiser. Hele maskinen fremstilles og samles på vores egne værksteder. Pallelasterens styring bygges og programmeres på DAN Palletiser. Alle maskiner samles og testes og godkendes af kunden før levering, så det sikres, at alt fungerer som det skal. Vi leverer pallelasteren, vi monterer og indkører den hos kunden og oplærer personalet, så de er i stand til selv at betjene den fuldt ud. Vores serviceafdeling tilbyder forskellige former for serviceaftaler, så vi vedligeholder pallelasteren regelmæssigt, og den dermed altid fungerer optimalt. Vi yder også døgnservice, hvis der er behov for assistance

Dan Palletiser A/S

Kunder fra hele verden har i årevis anvendt vores palleteringssystemer. Vi leverer løsninger til nogle af verdens største producenter og engrosfirmaer inden for føde- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefoderindustrien.

Kontakt

Industrivej 12
4241 Vemmelev
Danmark

+45 5838 2193

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

8.00 - 16.00

CVR nr.: DK 38 77 67 46

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og relevante informationer fra Dan Palletiser direkte i din mailboks. Tilmeld dig her - du kan til enhver tid afmelde dig igen.